I denne artikel vil vi se på de vigtigste forskelle mellem 2D- og 3D-udvikling i Unity og forstå, hvad der er bedst egnet til en nybegynder til at mestre feltet GameDev-programmering.
Spiludvikling er en spændende og lovende retning for programmører. I løbet af de sidste par år har spilindustrien udviklet sig hurtigt, og nu ser det ud til, at alle laver videospil. Hvis du har en interessant idé, eller du beslutter dig for at vælge GameDev som dit hovedfag, hvorfor så ikke prøve det? Unity-spilmotoren kan være en god start. Unity er fantastisk til begyndere, fordi det er en af de bedste platforme til at skabe små og mellemstore spil.
De vigtigste forskelle mellem 2D- og 3D-udvikling
2D eller todimensionel grafik arbejder med et billede dannet i to dimensioner – højde og bredde. Et 3D-objekt er et billede dannet i tre dimensioner: bredde, højde og dybde. 3D giver dig mulighed for at estimere størrelsen af objektet og afstanden til det.
Urværk
2D-spil udføres i flad lineær bevægelse. Selvom din karakter løber i forskellige retninger, fører du ham til sidst til endepunktet, som i Mario. Karakterudviklingen sker med ændringen af hele skærmen.
I modsætning til 2D-spil har tredimensionelle spil dybere grafik, der tillader karakteren at bevæge sig frit og uden begrænsninger, som i GTA: Vice City.
Fysiske miljø
Det todimensionelle spilrum består af et enkelt lag, hvor din karakter kan bevæge sig og interagere med objekter. 3D-miljøet er flerlags og giver dig mulighed for at interagere med dybde. Takket være dette er det tredimensionelle miljø visuelt attraktivt. Den tredimensionelle verden giver dig mulighed for at dykke dybere ned i spillets virkelighed.
Produktion
Da det er en kompleks proces at skabe et 3D-spil, kræver det mere tid og omkostninger. Dataorganisering, designværktøjer, rendering – alt dette er meget mere kompliceret end i et 2D-spil. Når du opretter et 3D-miljø, skal du bevæge dig trin for trin forsigtigt, især når det kommer til fysik. En enkelt fejl kan få din karakter til at sidde fast i teksturer eller forsvinde sporløst.
Normalt er en stor gruppe af udviklere og animationstjenester arbejder på ét 3D-spil, herunder eksperter inden for billedkunst, lys, animation, tekstur- og niveaukunstnere, 3D-modeludviklere osv. For at skabe et 2D-spil skal udviklerne blot fylde en flad palet med en baggrund og tegne sprites. Da de er i et tredimensionelt miljø, skal udviklere konstant og nøjagtigt koordinere handlinger for at matche alle kompositioner, animationer og belysning.
2D- og 3D-spilstile i Unity
Når du opretter et nyt projekt i Unity, kan du starte det i 2D- eller 3D-tilstand. I praksis kan både 2D- og 3D-elementer kombineres i ét spil.
Fuld 3D
3D-spil bruger tredimensionel geometri, og materialer og teksturer gengives på overfladen af objekter. Kameraet kan bevæge sig frit inde i scenen. 3D-spil visualiserer scenen ved hjælp af perspektiv, så når du nærmer dig kameraet, virker objekterne større.
Ortografisk 3D
Nogle gange bruger spil tredimensionel geometri, men i stedet for perspektiv – et ortogonalt kamera. Denne teknik kaldes også "2.5D".
Fuld 2D
Mange 2D-spil bruger grafik kaldet sprites. De vises på skærmen som flade billeder, og kameraet er altid placeret i samme plan.
2D-gameplay med 3D-grafik
Nogle 2D-spil bruger 3D-geometri til miljøet og karaktererne, men begrænser gameplayet til to dimensioner. Kameraet kan vise en side-scroller-visning, og karakteren vil kun bevæge sig i to dimensioner, men selve spillet bruger stadig tredimensionelle modeller og perspektiver til kameraet. I sådanne spil tjener 3D-effekten stilistiske snarere end funktionelle formål. Denne type spil kaldes også "2.5D".
2D gameplay og grafik med parallakse effekt
Dette er en anden populær stil af 2D-spil, der bruger 2D-grafik, men med et kameras perspektiv for at få en scroll-parallakse-effekt. Dette er en "pap teater" scene, hvor al grafikken er flad, men placeret i forskellig afstand fra kameraet.
Fordele og ulemper ved tilgange
Generelt stammer fordele og ulemper ved 2D- og 3D-udvikling af spil på Unity direkte fra retningens detaljer:
3D-spil er en mere spektakulær, bedre fordybet virkelighed i spillet og giver udvikleren en lang række ekstra funktioner. Samtidig er de mere tidskrævende, kræver mere opmærksomhed på fysik og spilobjekter, samt mere computerkraft til at gengive og bygge spillet.
Spil 3D-projekter laves normalt af store udviklingsteams, hvilket fremskynder processen, men kræver yderligere indsats for at koordinere handlinger. Nogle gange er det nødvendigt ansætte en enhedsudvikler. 3D-retningen er mere lovende for en GameDev-professionel.
På den anden side gør 2D-spil det muligt at foke på kunstneriske detaljer, historie og gameplay uden at bruge mange kræfter på at arbejde med tredimensionel fysik og modeller.
Mange indie-spil er lavet af udviklere alene på ret kort tid, mens de opnår ikke mindre popularitet på grund af deres individuelle atmosfære og unikke detaljer. Hvis du ikke er klar til at gøre GameDev til dit hovederhverv, men bare har besluttet at prøve dig selv i denne retning eller implementere et lille projekt, er det værd at foke på 2D, da denne tilgang vil kræve mindre indsats og ressourcer.
