Whistleblowing er en alvorlig beslutning, som kan have store konsekvenser for både whistlebloweren og den organisation, de udsætter. I sin kerne involverer whistleblowing rapportering af uetiske, ulovlige eller farlige aktiviteter inden for en virksomhed eller institution. Selvom det kan spille en afgørende rolle i at holde syndere ansvarlige, er det ikke alle tvivlsomme handlinger, der berettiger whistleblowing. I nogle tilfælde er der bedre, mindre risikable måder at løse problemet på.
Hvis du står over for et etisk dilemma på arbejdet og ikke er sikker på, om du skal fløjte eller håndtere situationen på en anden måde, er det nyttigt at kende tegnene, der indikerer, hvornår du bør og ikke bør handle.
Hvad er whistleblowing?
Whistleblowing er handlingen med at afsløre ulovlige, uetiske eller farlige aktiviteter inden for en virksomhed, et statsligt organ eller en organisation. Det involverer ofte rapportering af svindel, sikkerhedsbrud, økonomisk uredelighed eller andre forseelser til en myndighedsperson, der har beføjelse til at undersøge og træffe korrigerende handlinger.
Som advokat Peter Katz forklarer, "En whistleblower er en person, der rapporterer ulovlig aktivitet, der bringer lovovertrædere for retten. En whistleblower rapporterer følsomme oplysninger til en autoriseret modtager (en person, der har autoritet til at tage retslige skridt). Både føderale og statslige love giver whistleblowere beskyttelse mod at blive fyret, degraderet eller på anden måde diskrimineret af deres arbejdsgivere."
Beslutningen om at whistleblow er aldrig let, da det kan have alvorlige faglige og personlige konsekvenser, hvilket gør det afgørende at afveje risici og forstå dine rettigheder, før du skrider til handling.
Tegn på, at du bør whistleblow
Lad os starte med at udforske nogle af de faktorer og scenarier, hvor whistleblowing giver mest mening:
1. Problemet udgør en alvorlig risiko
Hvis du har været vidne til ulovlig eller uetisk adfærd, der truer den offentlige sikkerhed, krænker menneskerettigheder eller kan forårsage betydelig skade, kan whistleblowing være den rigtige fremgangsmåde. For eksempel, hvis en virksomhed bevidst sælger defekt medicinsk udstyr, der bringer liv i fare eller dumper giftigt affald i lokale vandforsyninger, kan udsættelse af disse handlinger beskytte utallige mennesker.
Når problemet involverer væsentlig skade på medarbejdere, forbrugere eller offentligheden, kan det være nødvendigt at tage stilling til det næste skridt.
2. Intern rapportering er fejlet
Før du whistleblower eksternt, bør du altid prøve at løse problemet i organisationen først. Mange virksomheder har compliance-afdelinger, etiske hotlines eller HR-teams specifikt til at håndtere uredelighed.
Men hvis du har rapporteret dine bekymringer internt, og ledelsen nægter at handle – eller endnu værre, forsøger at dække over det – kan ekstern whistleblowing være din eneste mulighed. Hvis virksomheden aktivt ignorerer eller muliggør forseelsen, kan det være det bedste bud at tage det til et reguleringsagentur, vagthundegruppe eller retshåndhævelse.
3. Loven beskytter dig
I mange brancher eksisterer whistleblower-beskyttelse for at beskytte medarbejdere mod gengældelse, tab af job eller retslige skridt. For eksempel i USA, love som Dodd-Frank Act, Sarbanes-Oxley Act og False Claims Act yde beskyttelse for dem, der rapporterer økonomisk bedrageri, krænkelser af værdipapirer og svindel med offentlige kontrakter.
Før du fløjter, er det vigtigt at forstå din juridiske beskyttelse. Hvis dit krav er gyldigt, dokumenteret og dækket af whistleblower-lovgivningen, er du mere tilbøjelig til at blive beskyttet mod tilbageslag.
4. Du har stærke beviser
Påstande alene er ikke nok. For at blive taget alvorligt har whistleblowere brug for hårde beviser. Hvis du har e-mails, økonomiske optegnelser, lydoptagelser eller vidneudsagn, der klart understøtter din påstand, vil du have en meget stærkere sag, når du bringer dine bekymringer til myndighederne.
Hvis du tænker på whistleblowing, men mangler direkte beviser, så overvej at samle dokumentation omhyggeligt, før du går videre. Husk, at ulovligt opnået bevismateriale (såsom stjålne dokumenter eller hemmelige optagelser i visse stater) kan skade din sag i stedet for at hjælpe den.
Tegn på, at du ikke bør whistleblow
Bare fordi der sker noget negativt, betyder det ikke, at whistleblowing automatisk er løsningen.
Her er nogle tegn på, at du sandsynligvis bør overveje andre muligheder:
1. Problemet er en tvist på arbejdspladsen, ikke en fejl
Ikke enhver dårlig chef, unfair politik eller kontordrama er en grund til at fløjte. Hvis din bekymring er personlig – såsom en uenighed om en forfremmelse eller en uhøflig kollega – er det bedre at håndtere det internt.
Whistleblowing er beregnet til at afsløre alvorlige juridiske eller etiske overtrædelser, ikke at løse konflikter på arbejdspladsen. Hvis spørgsmålet handler mere om kontorpolitik end faktiske forseelser, så overvej i stedet at håndtere det gennem HR, mægling eller professionel tvistløsning.
2. Du mangler tilstrækkeligt bevis
Whistleblower uden klare beviser er risikabelt. Selvom du har stærk mistanke om bedrageri eller forseelse, har du brug for konkrete beviser til at understøtte dine påstande. Uden det risikerer du at skade din troværdighed. Og hvis sagen bliver offentlig, kan du endda blive udsat for en ærekrænkelsessag.
3. Du har ikke udforsket interne løsninger
I nogle tilfælde kan en simpel samtale med HR eller ledelse løse problemet uden behov for ekstern whistleblowing. Hvis virksomheden har en historie med at håndtere etiske bekymringer ansvarligt, bør du give interne kanaler en chance først.
4. Risiciene opvejer den potentielle påvirkning
Whistleblowing kan være karriereafsluttende og følelsesmæssigt drænende. Hvis det er usandsynligt, at afsløring af forseelsen vil føre til forandring – eller hvis du er i en situation, hvor du kan stå over for gengældelse med ringe juridisk beskyttelse – skal du nøje overveje, om det er det værd.
Tilføjelse af det hele
Whistleblowing-beskyttelse findes af en grund, men det er også vigtigt at huske, at der er meget reelle risici og udfordringer involveret. Ved nøje at overveje alle muligheder, kan du sikre dig, at du træffer den bedste beslutning for dig og din familie.
